Anakondaen lever i det fri omkring det nordlige Sydamerika. Anakondaen er en kvælerslange og er samtidig en af verdens største slanger. Der er 4 anerkendte anakondaer og den største er den grønne anakonda. Anakondaen kan blive 50 år gammel, den kan veje helt op til 250 kilo, blive lige så tyk som et traktordæk og nå en længde på 9 meter. En anakonda stopper aldrig med, at vokse.
En anakonda er en kvælerslange og er derfor ikke giftig. Den dræber sine fjender og byttedyr med råstyrke. Anakondaen snor sig rundt om sit bytte og strammer grebet indtil byttet bliver knust, bliver kvalt eller får presset brystkassen så meget sammen, at hjertet ikke kan slå.
Anakondaen tilbringer det meste af sit liv alene. Anakondaen er nataktiv og har sit eget territorium, som den holder sig til. I anakondaens vågne timer, tilbringer den desuden det meste af dens tid i vandet. Anakondaen er også kendt under navnet Vandboa. Når et byttedyr kommer ned til vandet, hvor anakondaen ligger på lur, griber den fat i dyret med sine tænder og kvæler/knuser det.
På land er anakondaen forholdsvis langsom, hvilket skyldes dens tunge krop. I vandet kan en anakonda dog opnå en fart på 16 km/t.
Der findes som bekendt 4 forskellige anerkendte anakondaer. Den indledende tekst er primært baseret på den grønne anakonda.
Anakondaer er muskuløse og tætbyggede. De har en tyk hals men et smalt stort hoved. Alle anakondaer har næsebor og øjne i toppen af hovedet således, at det er muligt for dem, at se over vandet mens resten af deres krop er nedsænket i vandet. De har en tyk sort stribe der løber fra øjet til kæben.
Anakondaer har små og glatte skæl. De har en blod og løs hud, der kan absorbere store mængder vand.
Hunnerne bliver generelt meget større end hannerne. Ingen ved helt hvorfor, men man ser det tit i dyreriget ved andre dyrearter.
Farven afhænger af arten.
Som beskrevet tidligere, så jager anakondaen langt størstedelen af tiden i vandet eller i vandkanten. Anakondaen er en kødæder og spiser kun kød. Alt efter hvilken anakonda der er tale om, så svinger størrelsen på byttedyrene. En tommerfingerregel er, at en anakonda kan spise byttedyr der vejer op til 50% af dens egen kropsvægt.
Mindre anakondaer kan spise fisk, firben, fugle og gnavere. De større anakondaer kan håndtere noget større byttedyr i form af Kaimaner, Kapivar (verdens største gnaver), Jaguar og endda også krokodiller. At udse en Jaguar, Kaiman eller en Krokodille som værende dagens middag er dog ikke helt risikofrit, da det er stærke dyr, der godt kan vinde en sådan kamp.
Når byttet er blevet dræbt, så sluger anakondaen byttet helt uden at tygge det. Anakondaens kæber er anderledes ift. Menneskers idet, at en anakondas kæber ikke sidder sammen bagtil. Denne egenskab gør, at anakondaen kan gabe over utroligt store byttedyr. At anakondaen så kan lade byttedyret passere igennem resten af kroppen, skyldes dens meget elastiske hud og det faktum, at den ikke har noget brystben.
Når anakondaen har spist, kan der sagtens gå flere uger og måneder inden næste måltid.
I løbet af foråret efterlader hunnerne et duftspor for, at tiltrække hanner. Mens hunnen ligger mere eller mindre på samme sted i løbet af parringssæsonen, rejser hannerne gerne meget langt for, at finde en hun. Observationer har vist, at hannerne stikker deres tunger ud for, at opfange hunnernes dufte.
Som bekendt, så tilbringer anakondaen det meste af sin tid nær vandet – og det samme gør sig gældende når det kommer til parring. Dette foregår nemlig også i og omkring vandet. Parringen hos anakondaer er lidt speciel. Det foregår nemlig sådan, at op mod 12 hanner og 1 hun danner en såkaldt ”parringskugle”. Alle hannerne slås lidt på kryds og på tværs mod hinanden for, at få en chance for, at parre sig med hunnen. Selvom en han vinder en kamp, så vælger hunnen dog i nogle tilfælde selv hvem hun vil parre sig med. Hunnerne kan parre sig med adskillige hanner gennem hele sæsonen.
Efter succesfuld parring, går hunnen i 7 måneder inden fødsel. I løbet af graviditeten spiser hunnen ikke noget. Der er forskellige teorier omkring hvorfor. Den ene er, at hunnen simpelthen mener, at risikoen er for stor ift. at skade sine babyer under jagt. En anden teori er, at det kræver meget energi, at jage med kroppen fuld af babyer.
Anakondaer lægger ikke æg som andre slanger
Hvis du undrede dog over, hvorfor der skrives babyer og ikke æg, så er det fordi at anakondaer i modsætning til andre slanger klækker æggene inden i sig og føder levende unger 6 måneder efter. Dog skal det siges at membranen forsat omringer ungerne og den skal de stadig bryde ud af ved fødsel. En stor anakonda kan få op mod 100 unger der hver kan være 60 cm lange.
Anakondaer er kønsmodne når de er omkring 3-4 år. En anakonda bliver typisk mellem 30 og 50 år i fangeskab. I det fri bliver en anakonda omkring 10 år.
Anakondaen er ikke en truet dyreart. Bestanden ser ud til, at holde sig stabil. Der er dog nogle alvorlige fremtidige trusler. Anakondaen bliver stort set altid dræbt ved første øjekast, når den ses i det fri. Dette skyldes, at mennesker er bange for, at blive dræbt og indtaget af anakondaerne. Det er dog højst usandsynligt og mennesker bør ikke dræbe anakondaer.
Den absolut største fremtidige trussel er dog mangel på beboelse. Skovene i Sydamerika formindses dag for dag, hvilket har stor indflydelse på ikke blot anakondaens overlevelse, men hundredvis af andre dyrearters overlevelse ligeså.